Annonce

Annonce

En gris på friland spiser foder fra et trug

Man skal være opmærksom på flere ting, når man har dyr på 1. års omlægningsmarker. Foto: Colourbox

Ændring i EU-lov giver grise og fjerkræ adgang til udearealer i 1. omlægningsår

Søerne kræver ekstra opmærksomhed, da de kan optage store mængder græs fra marken. Både æglæggere og slagtekyllinger optager derimod en forsvindende lille andel af græsset på udearealerne.

Denne artikel er leveret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Kun rubrik og manchet er journalistisk bearbejdet af redaktionen.

Økologiske grise og fjerkræ kan nu komme på udearealer allerede i 1. omlægningsår. Det skyldes en ændring i EU-forordningen.

Første års omlægningsfoder må max udgøre 20 pct. af den samlede foderration på årsbasis.

Tilsammen må 1. års omlægningsfoder, og 2. års omlægningsfoder (f.eks. i indkøbt foderblanding eller i foder til hjemmeblanding) max udgøre 25 pct. for den enkelte dyregruppe. Foderplaner og beregningen af indholdet af førsteårs-, og indkøbt omlægningsfoder skal fremgå tydeligt ved økologikontrol.

Øko-grise – vær opmærksomme på søerne

Søerne kræver ekstra opmærksomhed, da de kan optage store mængder græs fra marken. En gennemsnitsso vil årligt optage omtrent 8 kg frisk græs, hvilket svarer til ca. 13,6 pct. af den årlige foderration.

Opmærksomhedspunkter, når du har dyr på 1. års omlægningsmarker (0-12 mdr. fra påbegyndt omlægning):

  • andelen af 2. års omlægningsfoder i indkøbte foderblandinger

  • andelen af omlægningsfoder i hjemmeblandinger

  • slæt fra omlægningsmarker, der anvendes som grovfoder f.eks. i vinterperioden

Øko-fjerkræ – undgå max forbrug af 2. års omlægningsfoder

Både æglæggere og slagtekyllinger optager derimod en forsvindende lille andel af græsset på udearealerne – regnet i kg tørstof. Derfor skal producenterne kun være opmærksomme på ikke at gå helt til max mht. tildeling af 2. års omlægningsfoder.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø